Hjørring Alliancen, det tidligere Hjørring Handel, inviterer til lystændingsfest fredag den 7. november.
– Glæd jer, for i år får vi helt særligt besøg af selveste Pyrus til den store lystændingsfest. Kom og vær med, når julelysene tændes, og Pyrus sørger for ægte nissehygge, sjov og musik for hele familien. Det bliver magisk, festligt – og en perfekt start på julen i Hjørring, skriver Hjørring Alliancen.
Programmet fredag den 7. november i Hjørring Centrum:
Klokken 16.00: Mød Julemanden i gågaden
Klokken 17.00: Pyrus tænder julelysene
Klokken 17.10: Pyrus laver juleshow
– Der vil være mulighed for at købe vafler, varm kakao, gløgg og brændte mandler, så tag familien med og nyd julestemningen i fulde drag, skriver Hjørring Alliancen.
– Butikkerne holder åbent til klokken 19 og Metropol til klokken 20, så du kan kombinere julehyggen med lidt tidlig juleshopping, fortæller Hjørring Alliancen.
NordsøPosten har fået fat i Julemanden for at høre, hvad han kommer med denne gang:
– Ho Ho Ho! Jeg glæder mig rigtigt meget til at besøge Hjørring den 7. november, hvor jeg kommer til den store lystændingsfest. Fra klokken 16 til 18 går jeg rundt i midtbyen, hvor jeg hilser på store og små, tager imod ønskesedler og spreder masser af juleglæde.
– Kom og vær med, når vi tænder julelysene, synger julesange og gør klar til en magisk juletid. Jeg håber at se mange glade børn og voksne, og måske har jeg endda lidt julegodter med i min sæk. Vi ses i Hjørring til et hyggeligt og magisk juleeventyr. Ho Ho!



