Kom til Den grønne Plads i Hirtshals lørdag den 9. december og se kæmpe isblokke blive forvandlet til kunstværker udformet af de lokale kunstnere Morten Lykke, Adam Mowen, Claus Gajhede, Søren Lyngbye og Henrik Woodpek, lyder opfordringen fra Hirtshalks Handel & Erhverv og Hirtshals Turisme.
Tag endelig også børnene med og lad dem være isskulptører for en dag under kyndig vejledning af billedhugger Søren Cip Nielsen, som står for konceptet Ice For Kids.
Program
- Kl. 11.30-12: Hirtshals Fiskehus giver gratis kaffe og varm kakao, mens vi venter på julemanden.
- Kl. 12: Julemanden kommer sejlende til Vestkajen. Børn og voksne går med julemanden til Hjørringgade for at få slikposer og til de voksne er der en bjesk at varme sig på.
- Kl. 12.30-13.30. Gratis æbleskiver fra aktivitetsvognen på Den grønne Plads. Sponsoreret af Super Brugsen, Hirtshals.
Årets juleplakat kan købes hos Bog & idé, Hirtshals Plakat kan købes i to størrelser – A3 eller A4. Den flotte illustration er som tidligere omtalt udført af den lokale kunstner Inger Mortensen.
Køb julegaver i Hirtshals og få det flotte Til/Fra kort til din gave. Fåes kun hos medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv.
Foto: Arkiv.