Til julemarkedet i weekenden fyldes Tversted Skole med udstillere, hyggelige boder, duften af brændte mandler, vaffelcafé og meget mere.
Samtidig åbner skolens værksteder dørene, så du kan kigge indenfor og opleve de forskellige håndværk, der arbejdes med. Skolekøkkenet har åbent under hele julemarkeder lørdag klokken 10-17 og søndag klokken 10-16.
Mød udstillerne til Julemarked på Tversted Skole:
Som optakt til julemarkedet den 6. og den 7. december gentager vi her Tversted Skoles præsentation af nogle af de udstillere, der deltager i juleweekenden.
I Natursnedkeriet skaber Peder Rørholm Davidsen unikke møbler og interiør – både i eget design og efter kunders ønsker. Ofte arbejder han med egetræ hentet fra sit eget torp i Sverige. Her er fokus på innovation, bæredygtighed, æstetik og godt håndværk.
I det tidligere 1. klasses lokale på Tversted Skole summer det af kreativitet. Her sidder Nanna, Kaisa, Anne og Eldrid ofte og væver og spinder.
Nanna blev en fast del af værkstedet i 2016, da en stor flyveskyttevæv kom til skolen. Hun har vævet i 50 år og siger, at hendes liv ville gå i stå, hvis hun skulle opgive det.
Kaisa mødte Nanna og hendes væv på julemarkedet i 2018, og siden har de delt værkstedet. Med tiden er flere kommet til, og i dag er vævestuen et hyggeligt samlingspunkt.
For Kaisa giver vævningen fred og ro – især når hun arbejder på sine mere enkle projekter, som de hvide gardiner med firkantsmønster, hun væver her på skolen. Hun har også projekter i gang andre steder; i Ålbæk laver hun farverige kludetæpper med motiver inspireret af sin hjemstavn, Varberg.
Anne er en af de nyest tilkomne. Hun har ikke vævet så længe, men hun lærer hurtigt og er allerede meget dygtig. Til Julemarked på Tversted Skole kan man se nogle af hendes fine projekter.
I vævestuen sidder også Eldrid, som spinder uld fra sine egne alpakaer på en elektrisk spinderok. Eldrid tager noget af sit garn med til julemarkedet, hvor man også kan besøge værkstedet og opleve de imponerende væve i brug.
Vævestuen i 1. klasse
I det tidligere 1. klasses lokale på Tversted Skole summer det af kreativitet. Her sidder Nanna, Kaisa, Anne og Eldrid ofte og væver eller spinder. Der væves gardiner, og der spindes alpakauld på spinderok – og meget mere.
Eldrid tager alpakagarn med til julemarkedet, spundet af uld fra egne alpakaer.

Bente Winthers vævestue
I vævestuen på Tversted Skole kan du ofte finde Bente Winther i færd med at væve selv eller undervise i håndværket. Hun begyndte at væve for 50 år siden, da hun gik på seminariet og blev helt opslugt af et kursus i vævning.
Hun kalder væven et smukt instrument og har altid nye idéer til det næste projekt.
Til julemarkedet på Tversted Skole har hun et udvalg af vævede ting med, som kan købes: billedvævninger, tørklæder, stofstykker, tasker og iPad-poser.
Alle tre værksteder bidrager med unikke håndlavede produkter, som du kan opleve og købe på julemarkedet.
Skulpturværkstedet
Anne Fonnesbech arbejder med skulpturer, tegninger og malerier – ofte med menneskekroppen som motiv i en enkel og minimalistisk stil. Hun fortæller, at jo mere enkelt udtrykket er, jo mere præcist skal det være. En enestående linje er skrøbelig, og der stilles derfor høje krav til hver enkelt streg.
Anne er ikke kun kunstner i weekenden – hun er også en af arrangørerne bag hele julemarkedet.
Tversted Bryggerlaug
Gutterne i Tversted Bryggerlaug er en samling mænd og kvinder, der hygger sig med at nørde brygning af god øl. De har bl.a. produceret Milk Stout, Påskebryg, Black IPA og selvfølgelig Julebryg!
Glæd dig til en helt særlig oplevelse til Julemarked på Tversted Skole. Vi glæder os til at komme i den helt rette julestemning sammen med jer!

Torhilds Rum
Her møder du Torhild Trydal omgivet af farver, tekstiler og idéer. Hun maler engle, broderer, syr, strikker – der er næsten ikke et kreativt håndværk, hun ikke har beskæftiget sig med. For Torhild er det netop variationen og friheden til at skabe, hun holder af.
I 20 år drev hun butik “Den Blaa Dør” i Kristiansand, hvor hun var forhandler af Isager-garn, og som 60-årig flyttede hun til Tversted og fandt hurtigt sit sted på Tversted Skole. Her arbejder hun helst med tekstiler og materialer, der er slidt og brugt – som har noget ”energi”, som hun siger.
Til julemarkedet kan du besøge hendes hyggelige værksted og finde kræmmerhuse syet efter japansk teknik, indkøbsnet i lækker kvalitet, indrammede tryk og fine engle lavet af avispapir. Det er svært ikke at blive inspireret til selv at skabe, når du træder ind i Torhilds omfavnende univers.
Læs mere om værkstederne og julemarkedet på www.tverstedskole.dk
I vævestuen
på Tversted Skole kan du ofte finde Bente Winther i færd med at væve selv eller undervise i håndværket.
Bente Winther begyndte at væve for 50 år siden, da hun gik på seminariet og blev helt opslugt af et kursus i vævning. Hun kalder væven et smukt instrument og har altid en idé til det næste projekt.
Som uddannet lærer, med billedkunst, syning og vævning som speciale, har Bente taget lysten til at undervise med ind i sit håndværk. I vævestuen har der været aftenkurser siden 2016, og om sommeren afholdes grundkurser i skaftevævning og billedvævning.
I vævestuen findes der 10 skaftevæve, og på de fleste af dem kan man finde fine, igangværende projekter, som tilhører de kursister, der kommer til undervisning hos Bente. Der findes her et helt særligt fællesskab, hvor inspirationen spreder sig fra væv til væv.
Bente holder selv af at væve billeder med motiver som en smuk, gammel dør i Italien eller det færøske landskab.
Til Julemarked på Tversted Skole har hun et udvalg af vævede ting med, som kan købes: billedvævninger, tørklæder, stofstykker, tasker og iPad-poser.
Sy-og pileværksted
I fire år har søstrene Lisbeth og Kirsten haft sy-og pileværksted i det tidligere skoleinspektørkontor på Tversted Skole. Her er der rart og lunt – måske på grund af værkstedets placering lige i solen, men helt sikkert også på grund af det hyggelige selskab.
Lisbeth har løst opgaver for Isager, f.eks. at lave garnprøver, arbejde i webshoppen og sy poser til uld til Uldens Hus. Hun er uddannet konfektionstekniker og dameskrædder og syr kun i stof, der har været til overs eller haft et andet formål.
Inspirationen kommer fra stoffet, og derfor kan et stykke stof ligge længe i værkstedet, før det pludselig kalder på en ny form. Resultatet kan du se i værkstedet, hvor der bl.a. hænger bukser, jakker og små fine børneveste. Lige nu syr Lisbeth julehjerter og små nissesokker, som kan købes på julemarkedet.
Kirsten begyndte at flette pil for omkring 20 år siden efter et kursus i håndværket – og siden har det taget om sig. Hun laver fuglehuse, kræmmerhuse til gran eller fuglefoder, smukke kurve og meget mere. Til julemarkedet har hun bl.a. små, fine juletræer med.
Læs mere om værkstedet og julemarkedet på www.tverstedskole.dk. Her kan du også finde information om ”Sy Tversted Sammen”, som holdes den første lørdag i hver måned.
Bogbinderen
Jes Bonde Nielsen indbinder bøger, laver guldtryk og fortæller gerne om sit håndværk. Til julemarkedet kan du bl.a. købe notesbøger, skitsebøger og en særlig juletraditionsbog.
MoreMinds Papirmageri & Trykkeri
I papirmageriet fremstilles håndlavet papir til trykkeriet, men også andre mindre opgaver for kunder tager form. Papiret kan være fremstillet af traditionelle bomuldsfibre eller plantefibre fra Østen.
Trykkeriet laver alt fra typografiske tryk til træ- og linoleumssnit. Der trykkes bryllupsinvitationer, postkort, plakater samt nummererede værker. Til julemarkedet vil de have et udvalg af kort, papirengle, hjerterankere m.m.
De er dygtige formidlere og fortæller gerne om de historier, der ligger bag værkerne.
Læs mere om værkstederne og julemarkedet på www.tverstedskole.dk.


