Søndag den 20. december fra klokken 11.30 til 13.30 synger lokale Biver med start på Hjørringgade, hvorefter turen går rundt på gader og strøg i Hirtshals.
Mens Bivers skønsang, som denne dag akkompagneres af Vendia Blæseorkester, breder sig sammen med julestemningen, deles der julegaver ud til de mindste på op til 9 år, hvilket gøres af Klumpe fra Nordsøen Oceanarium. Honninghjerter uddeles samtidig gavmildt af selveste julemanden og Frede Fyrtårn.
I den gode sags tjeneste finder der på samme tid en helhjertet forebyggende indsats sted mod ensomhed, hvilket gøres af Mette Jakobsen fra Frivilligcentret.
Alt sammen naturligvis under iagttagelse af alle gældende restriktioner og forholdsregler i relation til Covid-19.
Hjørring Kommune har bevilget 10.000 kr. til det hyggelige arrangement i Hirtshals.