Julen er så småt ved at indfinde sig i Bjergby. Juletræet tændes kl. 17:00 af julemanden på Larsens Plads 25. november.
Som altid er Dag’li Brugsen i Bjergby vært fra kl. 16:00 med gratis grillpølser og brød på Brugsens p-plads. Når træet er tændt vil der være slikposer til de fremmødte børn og gløgg til de voksne.
Aktivitetshuset Solhjem afholder julemarked 26. og 27. november. Huset er fyldt med gaveideer og juleting. Aktivitetshuset Solhjem ligger ved Peterspladsen lige overfor Bjergby Kirke. Begge dage fra 11 til 16.
Uggerby Husflid som er en del af Aktivitetshuset Solhjem holder også åbent på julemarkedet, så du har mulighed for at prøve drejebænke, og se alle de spændende ting der kommer ud af de gamle håndværk.
Husflid er kreativt håndværk, der vil være mulighed for at købe kunsthåndværk, billedkunst, hobbyting, håndarbejde, træting, smykker og broderi. I kælderen er Bryglauget i gang med at brygge øl og giver måske en smagsprøve. I køkkenet serveres Vendia Kaffe, og der vil også være åben i kafferisteriet søndag.
Du har begge dage mulighed for at smage vin produceret af de lokale vinbønder i Bjergby. Søren og Helge har vinplanter i deres haver, og de vil gerne fortælle og hjælpe dig på vej, hvis du selv vil producere vin. Du kan måske også smage deres bedste nordjyske rødvin og hvidvin kåret i 2021.