Mange kender den garvede musiker Chris Borup både som solist og i duoen med Per Kasten samt som medlem af bandet Humphreys.
Fredag eftermiddag var det dog et noget anderledes repertoire, der blev spillet og sunget, end det de fleste kender ham for, idet der var kendte julemelodier på programmet, da juletræet skulle tændes på Den Grønne Plads.
Efter en velkomst ved handelschef Per Martensen fra Hirtshals Handel & Erhverv dukkede julemanden naturligvis op og trak masser af børn og voksne med i dansen omkring det tændte juletræ.
Mens der blev sunget og danset samt bagefter, delte Svend Ravn og Flemming Søgaard rundhåndet ud af den gode bjesk til de voksne og slik til børnene.
Gader og stræder samt ikke mindst Nørregade har da også nu i noget tid været pyntet smukt op til en rigtig hyggelig julemåned i Hirtshals.
Foto: Niels Skipper.
Video: HHE.