Jyske Banks repræsentanter lyttede og spurgte interesseret ind til skibet og uddannelsen og fik sig selvfølgelig en generel snak om financieringsmulighederne indenfor fiskerierhvervet, da de forleden besøgte Fiskeriskolens fartøj Athene ved kajkanten i Hirtshals Havn.
Fartøjet fik desuden besøg af henholdsvis den lokale Fiskeriforenings formand Niels Kristian Nielsen alias Niller, mens det fra Martec i Skagen var forstander Anders Toft Andersen. Endelig var der også besøg af en flok friske elever fra Hirtshals Skole. Sidstnævnte havde taget alle forholdsregler i relation til Covid-19.