Team Horne Hirtshals drengene på U12-13 er fredag aften i liga 3 kåret til Jyske Mestre. Det skete med en sejr på 2-1 mod FC Silkeborg.
– Kampen blev spillet på neutral bane i Mejrup ved Holstebro. Det så ellers ud til, at kampen ville blive aflyst, da både lyn og torden trak op lige inden kampen, fortæller forælder Hans Wendelboe Bøcher.
– Med et kvarters forsinkelse gik kampen i gang. Kun 10 minutter inde i kampen scorede FC Silkeborg til 1-0. Team Horne Hirtshals, der nu også har spillerne fra Tornby med, udlignede dog hurtigt til 1-1, som også blev pausestillingen. Vi skulle halvvejs ind i 2. halvleg før det afgørende mål faldt til 2-1 til THH. Både Silkeborg og Horne var godt repræsenteret på lægterne, måske med et overtal fra THH, uddyber Hans Wendelboe Bøcher.
– Dette skyldes, at holdet sammen med flere andre hold fra Horne KFUM og Hirtshals Boldklub efter kampen kørte direkte videre for i weekenden at deltage i Lemvig Cup, nu med guldmedaljer om halsen, slutter Hans Wendelboe Bøcher.
Holdet rykker næste sæson op til liga 2.
Kæmpe tillykke til drengene!


