Fredag besøgte TV2 Nords reporter Philip Holm Johansen blandt andet Kjul Strand.
Modsat østkystens strande er det blæst og bølger, der møder ham her på vestkysten.
– Man skal ikke særlig langt ud før, at det begynder at gå mig til livet og især med sådan nogle bølger her, siger Philip Holm Johansen.
Vores samarbejdspartners prøvekanin når dog ikke at stå i bølgen blå længe, før han får øje på et af vestkystens havdyr.
![Kåring af den bedste strand i Nordjylland 2 kjul philip](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2024/07/kjul-philip.jpeg)
Foto: Jenifer Daniela Laursen / TV2 Nord.
– Der er en blå vandmand. Så jeg indstiller missionen, lyder det fra den bekymrede reporter.
Som lokalpatrioter kan vi naturligvis ærgre os over, at den udsendte ikke besøgte strandene i Tversted og Tornby samt Husmoderstranden.
Søndag kan du på tv2nord.dk stemme på den strand, du mener, er den bedste i Nordjylland.
I næste uge, når afstemningen er slut, kåres så en vinder.
Læs artiklen og se eller gense indslaget her hos TV2 Nord.
Tversted,Tornby og Husmoderstranden ved Hirtshals er da fødte vindere, så hvad kan man bruge sådan en “konkurrence” til?