Afgående præsident Svend Andersen har på det seneste møde her i juni overdraget præsidentkæden til sin efterfølger Erik A. Krage, som dermed er klubbens leder det næste år eller frem til sommeren 2022.
Klubaktiviteten i det forløbne år har naturligvis været præget af corona-situationen, men på trods af indskrænkningerne i mødeaktivitet og andre tiltag har klubben alligevel kunnet foretage lokale donationer som uddeling af julehjælp til glæde for familier, der ikke har så meget til rådighed, og sponsoreret kr. 25.000 til anlæggelse af byens nye og netop indviede udsigtsplads ”Solnedgangspladsen”.
Erik A. Krage glæder sig som tiltrædende præsident til, at klubaktiviteten det næste år forhåbentlig vil blive på normalt niveau, som før corona-epidemien ramte os.