Selvom der ikke må tændes bål i år, så heksen kan sendes til Bloksbjerg på den traditionelle måde, har Børnehuset Myretuen fundet en anden måde. Hun skal nok komme til Bloksbjerg som planlagt.
Sindal Borgerforening og Sindal Udviklingscenter inviterer som altid til en kæmpe Sankt Hans fest på fredag den 23. juni ved Kommunebakken/Uggerby Å.
Festen begynder klokken 17.00 med aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Klokken 17.30 toner musikken stille ud fra højttalerne, og grillen er klar med pølser og brød.
Klokken 18.15 holder Erik Bilde årets båltale, og klokken 18.30 sendes heksen til Bloksbjerg og midsommervisen synges.
– Musikken spiller til cirka klokken 19.30, så tag tæppet under armen og lad os få en dejlig aften, lyder det fra arrangørerne.
Pølser, brød, øl og vand sælges til fornuftige priser, men man er naturligvis også velkommen til at medbringe egen madkurv.