Jesper Myhre Christensen var den 30. december tidligt oppe for at komme ud på Det Gule Rev, fortæller han til magasinet Fisk&Fri.
Bare 20 mil ude startede han fiskeriet med nogle orange gummisprutter og en 400 grams pirk. På første drift var der kontant afregning og en torsk på 20 kg blev halet op på dækket. Kort tid efter fulgte endnu en flot torsk på 22 kilo, men så var det desværre også slut på denne plads.
Herefter fandt han lidt mindre fisk andre steder i området, indtil han pludselig fik et mega tungt hug, der viste sig at være en kæmpetorsk på hele 31 kg.
– For helvede et revmonster, konstaterede Jesper Myhre Christensen.
Der er altså også derfor god grund til at passe på Det Gule Rev.
Læs hele historien ved kilden og se fotos her: Fisk&Fri