Den lokale jazzklub Hva no do’s bidrag til Naturmødet blev både torsdag og fredag aften en bragende succes på scenen Life.
Torsdag aften var det som tidligere omtalt Creole Catz, der leverede et bredt repertoire af medrivende og boogieinspireret jazz, mens det fredag aften var Advokatens New Orleans Jazz Band, som gav den fuld skrue med inspiration fra gospel og evergreens fra lige præcis jazzens mekka New Orleans. Begge aftener bragende koncerter, så teltdugen efter sigende blafrede i det usædvanligst stille vejr.
Altså et succesfuldt comeback for jazzklubben midt i byens centrum med fantastisk opbakning fra publikum og aldeles høj stemning i teltet.
– Det her giver da absolut blod på tanden til at lave noget mere af den slags, lyder det fra en begejstret John Kongerslev hos jazzklubben Hva no do.
.