Fra Bjørnager kan man vandre den markerede grønne rute. Her kommer man gennem skoven forbi skovengen og længst mod nordøst til kanten af Måstrup Mose.
Her i skovbrynet står der en af Vendsyssels største bøge. Den måler 5,7 meter i omkreds. Hvis man er 3-4 personer kan man prøve om man hånd i hånd kan omfavne bøgen.
Hvis man kigger på skovkortet så fremgår det at bøgene på dette sted er plantet i 1870. Træet skulle således være 150 år. Om dette er den korrekte alder er dog svært at vide. Træers størrelse siger mere om gode vækstbetingelser end dets alder.
God tur i vinterskoven. Allerede om godt 2 mdr. kan man opleve det store træ med nyudsprungne blade.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.