Natten til søndag fik en patrulje travlt, da der indløb anmeldelse om at 8-10 sorte kalve havde entreret motorvejen via motorvejsafkørsel Vrå.
Kalvene løb i sydgående retning i nordgående spor. Kalvene kom hurtigt under kontrol og gennet væk fra motorvejen, hvorefter ejeren blev kontaktet.
Bil stjålet ved Bindslev
På et tidspunkt mellem lørdag aften og søndag formiddag, var der indbrud i en landejendom ved Bindslev.
Her blev en nøgleboks brugt op med et ukendt redskab, hvorefter gerningsmanden brugte nøglen til at låse hoveddøren op med. Her tog vedkommende nøglerne til en bil, der holdt parkeret aflåst på gårdspladsen.
Søndag blev bilen, med store skader, fundet af jægere i en skov.
Kilde: Nordjyllands Politi.