Hjørring Kammerkor er et blandet kor, som består af 27 sangere fra hele Vendsyssel. Koret dirigeres af Anne Mette Vennegaard, uddannet kor- og ensembleleder og til daglig organist ved Gug Kirke.
Koret har en lang række koncerter bag sig. Repertoiret er både nyere og ældre dansk og udenlandsk kormusik med hovedvægt på a cappella – men koret har også opført en række større værker som for eksempel: Messias af G.F.Händel, Juleoratoriet og Johannespassionen af J.S. Bach, samt Requiem af Mozart, Gabriel Fauré og Marc Duruflé.
Til koncerten den 11. marts på Vendsyssel Kunstmuseum har Hjørring Kammerkor hentet inspiration fra Kirsten Kleins billeder.
Hjørring Kammerkor synger udvalgte sange, der tematisk spiller sammen med Kirsten Klein-udstillingen ‘Mytesteder’.
Glæd dig til en meget stemningsfuld oplevelse i udstillingssalene.
Tirsdag den 11. marts kl. 19.
Pris: 100,-
Tilmelding er ikke nødvendig.
Med forbehold for ændringer.
Foto: VKM.