Vi elsker vort land, men ved midsommer mest og altså allerhelst siddende på den solbeskinnede terrasse udenfor Hirtshals Kro med servering af Hanne og Per Kro samt søde Yvonne Hansen og den skønneste udsigt over havnen og Skagerrak.
Der bliver ganske vist ikke annonceret med båltale søndag den 23. juni kl. 18.30 til Sankt Hans, men til gengæld synger Yvonne Hansen for på Midsommervisen. Til gengæld er der lovet musik med Chris Borup og god mad med tre retters menu samt noget endnu ikke nærmere specificeret underholdning, men den plejer i lighed med maden at være rigtig god.
Den lækre tre retters menu koster 299 kr. og består i år blandt andet af hvid fisk teriyaki og oksefilet med kartoffelgratin, sauce bordelaise og salat samt til dessert Creme Brulée. Bordbestilling er nødvendig på telefon 9894 2077 eller mail 123@has.dk.
Allerede lørdag er der imidlertid jubilæumskoncert kl. 14 med Slåbrock Band og gæstesolist Chris Borup. Mere om det via linket nedenfor. Under alle omstændigheder en kanon weekend i vente på Hirtshals Kro!