Af Karsten Lauritzen
Folketingsmedlem
Tidligere minister
Venstre
Jeg er ked af det i dag. Jeg er ked af det på Ingers vegne. Inger har ligesom jeg selv givet sit liv til Venstre. Hun har kæmpet for partiet og for sine mærkesager og hun har betalt en høj pris for det. Det har jeg altid respekteret og jeg må sige tak til Inger for den store indsats gennem årene.
Men selvom jeg er ked af det på Ingers vegne, er jeg først og fremmest ked af det på Venstres vegne.
Vi er i en meget træls – men desværre også uundgåelig – situation. For det er min faste overbevisning, at uagtet hvad næstformanden hedder, så kan et parti ikke have en næstformand der ikke bakker formanden op. Ligesom at folketingsmedlemmer, forventes at respektere landsmøde, det organisatoriske bagland og det folketingsgruppen bliver enige om. Man må være en del af et fællesskab i Venstre.
Modsat fremstilling i medierne, handler det ikke om politiske forskelle eller rigsretssag. Det handler om fællesskab – det handler om at bakke op om formanden og hinanden.
Jeg har været uenig med masser af ting med både skiftende formænd, og kollegaer i folketingsgruppen. Men når vi har diskuteret og har lagt os fast på en linje, så bakker man op. Alt andet er urimeligt overfor de andre og de vælgere, der har stemt på os for forventer resultater ikke ballade.
At være politiker handler om at have holdninger, men det handler også om, at gå sammen med andre i gode kompromiser. Venstre er et bredt parti med mange meninger. Meninger vi skal kunne favner sammen og ikke stå stejlt i hvert sit ringhjørne. Kun hvis vi står sammen og bakker hinanden op kan Venstre og de øvrige borgerlige partier være et seriøst alternativ til Mette Frederiksen og de røde.
Et nyt år står lige for døren. Jeg vil håbe på, og arbejde for, at det bliver et år med fokus på fællesskab og samarbejde – på tværs af Venstre.