Af Karsten Lauritzen
Valgt til Folketinget for Venstre
Hjørringkredsen
Nu får kriminelle desværre eftergivet gæld og lov at blive derhjemme under afsoning.
Det er resultatet af den nye aftale om kriminalforsorgen, som regeringen står i spidsen for. Det er ikke billigt at være kriminel og derfor skal de heller ikke have lov at få fjernet deres gæld til staten, som skatteborgere i stedet kan få lov at dække.
Samtidig indeholder aftalen en åbning for, at kriminelle i højere grad kan afsone sidste del af deres straf derhjemme. Det skyldes, at fængslerne er overfyldte, og det skal der tages hånd om, men løsningen i et retssamfund er ikke at sætte fangerne fri før tid.
I Venstre støtter vi op om forslaget om at sende udvisningsdømte kriminelle til Kosovo, men at eftergive gæld, flytte afsoningen til hjemmet og nedsætte straffen for corona-forbrydelser er en alt for blødsøden behandling af kriminelle, som ikke tjener et ordenligt formål.