Af Karsten Weinkouff
Bettevej 50
9881 Bindslev
Kørte cykel på Tannisbugtvej i aftes. Dejlig tur. Men enhver må nu kunne se de klare fejl og udfordringer i projekt byfornyelse.
Lige før det mest trafikerede knudepunkt på ruten indskrænker man vejen. Her hvor købmanden i forvejen har masser af plads til borde og bænke, hyggeudvider man fortovet med 2 m. Ud for kroen, hvor vi har den absolut smalleste og dårligste passage, gør man ingenting.
Og forestiller I jer virkelig, at når gæster har været inde på kroen for at se, hvad de tilbyder, går på den anden side af vejen for at nyde et bredt fortov, hvor de efter nogle få 100 m igen krydser vejen for at besøge moster. Det er simpelthen naivt at tro, at verden fungerer sådan.
Vi får alt for lidt fornøjelse af det brede fortov. Og selvom det selvfølgelig kan fungere med 6 m vej som andre steder, hvorfor skal vi så nøjes med det, andre har, når vi kan gøre det bedre. Få nu den vej gjort bredere i krydset Skolevej og campingplads.

Få nu den promenade flyttet på den anden side af vejen, inden det er for dyrt. Og få lavet 70 p-lommer i promenaden, så vi ikke skal parkere på vejen.
Nu, hvor det er tydeligt, hvordan projektet kommer til at se ud og vil virke, må politikere og vores lokale borgerforening og især dem, der har planlagt projektet, kunne se fejlene og rette dem.
Vi må spare på bænke, blomster og lygtepæle og få det her projekt på plads. Så det bliver til mest mulig glæde for Tversted og vores sommergæster.
Hov, hov, hov…. Flertallet i Hjørring Byråd og forvaltningen har jo flere gange bevist, at de ved bedst…. Så skal sådan en lokal beboer ikke komme og spille klog……
Ironi kan være anvendt
Det kunne være rart at have vist om de flest er de klogeste eller bare de flest
Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig i dine betragtninger. Cyklede selv på Tannisbugtvej og oplevede udfordringerne ved Spar og Tversted Kro med utrolig vanskelig passage og kødannelse. Tør næsten ikke at tænke på hvordan det bliver til sommer, når der kommer betragtelig flere trafikanter.
Et af formålene var at gøre vejen mere trafiksikker, men det er det stik modsatte, som bliver resultatet – ikke specielt betryggende.
Tro desværre ikke vi skal forvente en reaktion fra de ansvarlige i kommunen. De har truffet en beslutning og den står ikke til at ændre – måske det sker efter den første ulykke – guderne forbyde det.
70 P lommer så er der ikke meget PROMENADE tilbage