Manden bag et møde i Bådhuset ved Tversted Strand fredag klokken 16.30, Karsten Weinkouff, har indbudt biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen, som er tidligere præst i Tversted Pastorat, til blandt andet at orientere om, hvordan en præst kan fyres.
De to menighedsråd i Tversted-Uggerby Sogne har bedt menigheden, som har valgt de to menighedsråd, om mandat til at søge en anden biskop end Thomas Reinholdt Rasmussen til at stå for det kirkelige tilsyn.
Det mandat fik de med 73,6 procent af de krævede 75 procent af stemmerne ikke på et menighedsmøde i Tversted Kirke den 14. maj. Nu har et tilstrækkeligt antal (25 i hvert sogn) medlemmer af menigheden i begge sogne opfordret menighedsrådene til at indkalde til en ny afstemning, hvilket sker på Klitgården i Tversted torsdag den 26. juni.
Karsten Weinkouff og andre, mødet er indkaldt af ham og præst Flemming Høgh i Bindslev, ønsker sagen belyst nærmere inden afstemning og har fået arrangeret mødet i Bådhuset fredag, hvor biskoppen ifølge arrangøren møder op.
Mødet fredag med biskoppen i bådhuset har fået Ole Birkemose Madsen fra Tversted til at skrive:
– Er der i virkeligheden en helt anden dagsorden – nemlig den, at der er en iblandt os under dække af oplysninger, der ønsker at skade det nuværende menighedsråd og præst mest muligt og levere de eftertragtede 25% stemmer til Aalborg Biskoppen og via merrit at få sin drøm opfyldt om at blive ordineret præst?
Spørgsmålet fik næring af, at Karsten Weinkouff torsdag skrev på Facebook:
Orienterende møde med stift og biskop
I morgen fredag i bådehuset Tversted
Vi håber at at blive orienteret om
Hvor mange ansøgninger har Tversted sendt til biskoppen
Hvor mange afslag har vi fået.
Har biskop specifikt pålagt Tversted Kirke at holde nadver langfredag
Og hvordan kan en præst miste sit job,
hvem kan afskedige ham /hende
Vel mødt i morgen
Det fik NordsøPosten til at spørge Karsten Weinkouff:
– Vil du af med præsten? Og er du på spil til posten?
Karsten Weinkouff svarer:
– Hvem har dog fået den ide Ifølge gældende lov og regler er det jo ikke muligt og på ingen måde relevant for mig.
Hvorfor har du så sat fyring af præsten på dagsorden
– Fordi menighedsrådet har brugt truslen om det som et bærende argument Så er det vel relevant at vide hvordan og om det er relevant Hvorfor tror alle at jeg vil have Johan fyret Har da aldrig sagt eller givet udtryk for det. Og bare til din orientering Så kan hverken jeg dig menighedsråd eller biskop fyre en præst. Men som meget andet Så er der ingen der har undersøgt sagen.
– Og det var så måske mere relevant at skrive på nordsøposten end et langt enterviyv med en pensioneret præst.
Her henviser han til et interview med præst gennem 38 år, Ib Skotte Henriksen, som nu bor i Tversted. Du kan her læse artiklen samt en replik fra biskoppen
Karsten Weinkouff skriver senere på Facebook:
– Og hvad angår spørgsmål om en præsts afskedigelse.. Så er jeg gentagne gange blevet mødt med udtalelse om at vi skal skifte stift, for at beholde Johan. Og personligt blevet udfordret med, hvorfor jeg vil af med ham. Hvilket jeg, i hvert fald indtil videre ikke har ønsket eller givet udtryk for. Så mener jeg faktisk det er meget relevant, at vide, hvordan det vil kunne ske. Og mere direkte, har biskoppen overhovedet kompetence til en sådan handling.
NordsøPosten har bedt AI (Kunstig Intelligens) som søgemaskine sammenfatte, hvad der er skrevet om mulighederne for at blive sognepræst. Det er i øvrigt ens sogns (tilsyns-)biskop, der indstiller en ansøger til Kirkeministeriet.
Paragraf 2 i lov om ansættelse i stillinger i folkekirken, også kendt som paragraf 2-ordningen, giver mulighed for, at personer uden teologisk embedseksamen undtagelsesvist kan blive præst i folkekirken, hvis de i høj grad besidder relevante egenskaber.
Paragraf 2-ordningen giver Kirkeministeren mulighed for at dispensere fra kravet om teologisk embedseksamen for at søge præstestillinger, når en person har vist usædvanlige evner og kvalifikationer, der er væsentlige for at varetage præsteembedet. Dette kan fx være relevant for personer med anden faglig baggrund, der har vist et særligt talent for sjælesorg, formidling eller ledelse.
Karsten Weinkouff afviser altså at være interesseret i at blive sognepræst og dermed også kendskab til, at det er muligt, når han skriver: – Hvem har dog fået den ide Ifølge gældende lov og regler er det jo ikke muligt og på ingen måde relevant for mig.
Det ville i givet fald i øvrigt skulle foregå efter denne fremgangsmåde, oplyser søgemaskinen:
Hvordan fungerer ansøgningen?
1. Ansøgning til Kirkeministeriet:
En ansøgning om tilladelse efter paragraf 2 rettes til Kirkeministeriet.
2. Dokumentation:
Ansøgeren skal vedlægge dokumentation for sine kvalifikationer, herunder en beskrivelse af de særlige egenskaber, der gør ansøgeren egnet til præstegerningen.
3. Vurdering:
Kirkeministeriet vurderer, om ansøgeren i fremtrædende grad besidder de nødvendige egenskaber, og om der er grundlag for at dispensere fra kravet om teologisk embedseksamen.
4. Tilladelse og efterfølgende prøver:
Hvis Kirkeministeriet giver tilladelse, skal ansøgeren gennemgå et kortere uddannelsesforløb (paragraf 2-forløbet) og bestå en række prøver, før vedkommende kan søge præstestillinger.
5. Ansættelse:
Efter bestået paragraf 2-forløb og prøver kan ansøgeren søge præstestillinger på lige fod med teologiske kandidater, og menighedsrådet kan vælge at ansætte vedkommende.
Du kan her læse hele indlægget fra Ole Birkemose Madsen
En kirke for de mange eller de få!
For de fleste af os – de mange, forbinder vi kirkegangen med barnedåb, konfirmation, bryllup eller når vi tager afsked med vores kære!
Vores præst Johan formår, at skabe rum for ALLE med sin imødekommende og velformulerende stil.
Af flere gode fællesskabsdannende kirkelige arrangementer kan nævnes den 04.05.2025 – markeringen for 80-årsdagen for befrielsen. Endnu engang en fyldt kirke, som i samarbejde med bådhuset, Isager kultur på Tversted skole og borgerforeningen formåede at danne fællesskab på tværs af holdninger i vores dejlige by.
Derfor berører det mig dybt – når et kulturfællesskab, skal stilles for dommer.
Og noget undrer mig.
Hvad handler mødet i bådhuset reelt om den 20.06.2025:
Er der i virkeligheden en helt anden dagsorden – nemlig den, at der er en iblandt os under dække af oplysninger, der ønsker at skade det nuværende menighedsråd og præst mest muligt og levere de eftertragtede 25% stemmer til Aalborg Biskoppen og via merrit at få sin drøm opfyldt om at blive ordineret præst?
Eller
Er der i virkeligheden nogen der ønsker en ny præst og menighedsråd
Mennesker søger fællesskab og tryghed i flokken. Vi vil hinanden det bedste. Men indimellem vil vi os selv det lidt bedre.
Jeg har fuld tillid til, at vores præst Johan og vores folkevalgte menighedsråd overholder al gældende kirkelig lovgivning og i øvrigt er langt mere kompetente til arbejdet end modstanderne af forslaget!
Derfor ser jeg ikke nogen grund til at afholde mødet i bådhuset.
Husk på det er ikke kun dem med personlige interesser, der skal styre kirken – men en folkekirke, som styres af folket.
Derfor opfordres I til at komme og afgive jeres stemme for vores præst Johan og menighedsrådenes forslag om stiftsbåndsløsning.
Lad os stå sammen om det gode fællesskab og ikke skabe splittelse!


