Kasper Beith Søndergaard: Vore børn, vor fremtid

Af Kasper Beith Søndergaard

Mølbakvej 44
Hjørring

Vi skal hjælpe vor børn, efter bedste evne. og det er ingen skam at bede om hjælp, hvis ens evner ikke er tilstrækkelige.

Det kan være på grund af, at ens barn har større behov, end man selv kan imødekomme, og det er faktisk en styrke, at man kan indse dette, og søge hjælp.

Sådan en hjælp burde man kunne få hos kommunen, men desværre hører jeg flere og flere tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet.

Jeg gør opmærksom på at, disse fortællinger kommer fra flere kommuner i Danmark.

Jeg har erfaret, at flere sagsbehandlere ikke synes kompetente til det ultravigtige stykke arbejde, de er ansat til. Men har også erfaret sagsbehandlere, der virkelig prøver at hjælpe de berørte familier, men desværre bliver begrænset af bureaukrati og ledere, der ikke ser de samme udfordringer.

Der er mange måder, det offentlige kan hjælpe de udsatte familier, og ikke kun en fjernelse af børn. Denne løsning må kun ske, hvis alt andet ikke virker, og er vel dokumenteret. Men noget jeg nok mest hører, er de famillier, der får fjernet deres børn både tvang og frivilligt, ikke får hjælp bagefter. Det synes jeg, der skal laves om på. Jeg mener, at hvis kommunen vælger en fjernelse, har den kommune også et ansvar for den tilbageværende familie.

Den hjælp skal være der for, at hvis der er en mulighed for, at barnet kan komme hjem igen, så skal det. Men jeg vil ikke kun give det offentlige skylden for dette. Jeg bliver også nød til at komme med et opråb til forældrene.

Man kan ikke bare sige, at det er alle andre ansvar og problem. Vi skal være bedre til selvindsigt, og have en meget bedre forståelse af eget ansvar.

Hvis vi vil vores børn det bedste, er der et meget godt stykke værktøj som hedder samarbejde, brug det, for børnenes skyld.