Af Kasper Maarup Andersen
Byrådskandidat for Venstre
Hjørring Kommune
Inger Støjberg er godt og grundigt blevet trukket rundt i folkedomstolen og blandt andet af især den ene halvdel af det politiske miljø. Hun gav angiveligt en ulovlig instruks, som havde konsekvens for ganske få personer… Det skal nu vurderes i en rigsret – fair nok.
Mette Frederiksen har ifølge en ekspertgruppe løjet direkte overfor hele befolkningen – det var ikke myndighedernes anbefaling at lukke landet, men derimod en politisk. Dét havde konsekvenser for hele landet. Støttepartierne freder statsministeren og ser ingen problem…
Det er simpelthen uanstændigt, at disse politikere kun ønsker at forfølge lov og orden, så længe det er politiske modstandere de kan ramme.
Hvis Inger Støjberg sagen, som havde konsekvens for relativt få mennesker, rakte til en rigsret – ja så bør statsministerens nedlukning, med enorme følger for hele landet, få tilsvarende konsekvenser for hende.
“Næse”, afgang eller rigsret…, det skal have konsekvenser når ministre bevidst lyver og ikke følger loven.