Nu er lokale Christoffer Kejser Larsen på farten igen med turnéen “Kejser Larsen SOLO”, hvor han præsenterer ny musik.
I vinterens mørke, mens sneen dalede, indspillede han en ny sang til dk4. Sangen har titlen: “Janahlee”. Den er en hyldest til en sexet drukmås fra Oklahoma!. Sangen bliver optaget til TV i dag onsdag den 11. januar.
Christoffer kan også glæde sig over, at sangen: “På vejen til Vejle” for tiden er nummer 2 på dk4’s dansktopliste. Sangen er indspillet sammen med Kejser Larsen Band og handler om at vende hjem!
I selskab med et par akustiske guitarer og et bagkatalog af egne sange rejser Christoffer Kejser Larsen land og rige rundt. Teksterne er på dansk og inspireret af livets store rejse i både med og modgang.
Sangene tager deres udgangspunkt i hverdagens små og store fortællinger med genkendelige temaer. Sangene bliver undervejs kædet sammen af anekdoter om sangenes tilblivelse. Det er altid glæden ved musikken, det folkelige samt nærværet og samspillet med publikum, der er i centrum, når Kejser Larsen spiller LIVE.
Planen for koncerterne denne vinter og det forestående forår fremgår nedenfor.