Hirtshals Tennis og Padel Klub indviede i september 2023 to nye padelbaner på tennisanlægget ved Halvejen 3 i Hirtshals.
Det er imidlertid først nu, de seneste måneder, klubben for alvor kan præsentere den nye sport for beboerne Hirtshals og omegn.
– Mange elever fra Hirtshals Skole har været på besøg i forbindelse med idrætsundervisningen, og nu skal vi gerne have børn og unge på banerne i deres fritid, lyder det fra Erik Jan Pedersen hos Hirtshals Tennis og Padel Klub.
Derfor har klubben i samarbejde med Hjørring Tennisklub og Hjørring Padel i den første uge af sommerferien, arrangeret en sommerskole med temaet: KETSJERSPORT.
Klubberne ønsker på den måde, at præsentere børn og unge, ikke kun for TENNIS og PADEL, men også for PICKLEBALL – et spil, der minder lidt om tennis, Padel og bordtennis.
Pickleball, som kommer fra USA, har den fordel frem for tennis og padel, at det kan spilles på en mindre bane (på størrelse med en badmintonbane) – både udendørs og indendørs.
Det er derfor også et ideelt spil i skolernes idrætsundervisning.
Sommerskolen med ketsjersport afvikles som nævnt i uge 27
– mandag og tirsdag finder aktiviteterne sted i Hirtshals på Halvejen
– onsdag, torsdag og fredag samles deltagerne fra de to byer i Hjørring – hvor banerne ligger i Park Vendia-området.
Invitationerne til sommerskolen er kommet lidt sent ud. Derfor er det yderst tilfredsstillende, at Hirtshals Tennis og Padel har fået 20 tilmeldinger, mens Hjørring-klubben (som har haft Padelbaner i nogle år), kan samle ca 25 deltagere.
– Med den tilslutning havde der nok været grundlag for sommerskoler i begge byer, men vi er overbeviste om, at samarbejdet øger sandsynligheden for, at vi kan fastholde interessen blandt deltagerne fremadrettet, tilføjer Erik Jan Pedersen.
Der er således aftalt, at deltagerne får adgang til at bruge baner og udstyr resten af sommersæsonen, og at der tilbydes fællesaktiviteter, for at fastholde de netværker, der helt naturligt opstår i løbet af ugen.
Når den udendørs sæson synger på sidste vers til september, er det planen, sammen med de lokale skoler, at fastholde focus på ketsjersport, bla gennem pickleball, som er det nye medlem af ketsjersports-familien.
– Vi håber i løbet af det kommende skoleår, at kunne udbygge samarbejdet til flere klubber med
ketsjersport på programmet, det skulle gerne udvikle sig til at blive et tilbud for alle skolebørn i
Hjørring Kommune, uddyber Erik Jan Pedersen.
Målet er, gennem en fælles indsats, at få flere børn og unge til at veksle skærmtid til aktiv fritid. Skulle der blandt læserne være en enkelt, der kender et barn, der med skærmtid, der kan veksles til nogle aktive timer med ketsjersport, kan klubberne uden tvivl skaffe plads til et par eftertilmeldinger
Find kontaktinfo på hjemmesiderne og kontakt klubberne: Hirtshals Tennis og Padel Klub og Hjørring Tennisklub og Hjørring Padel