Der var i år ekstra stor opbakning til KFUM Spejderne i Lørslevs årlige generalforsamling, hvor både forældre og søskende deltog. Med hele 53 deltagere blev det en rekord for opmøde, hvor både gamle og unge spejdervenner deltog i en hyggelig og begivenhedsrig aften.
Generalforsamlingen var inspireret af spejderne i Sindal, da Lørslev tidligere ikke har formået at tiltrække deltagere til sin generalforsamling udover grupperådet. Det resulterede i mange gode spørgsmål og kommentarer fra forældre, hvilket understregede den voksende spejdergruppe og det stigende engagement.
Arrangementet startede med fælles madlavning over bål, hvor der blev serveret lækre grillede pølser til alle fremmødte. Efter maden fulgte selve generalforsamlingen, hvor spejdergruppen blandt andet gennemgik årets aktiviteter, kommende planer og valgte nye medlemmer til bestyrelsen.
Gruppeformanden sagde i sin årsberetning, at Lørslev-spejderne har kigget indad i et par år for at styrke gruppens vækst og funktioner, men at 2024 var det første år, hvor vi ekspanderede udad og deltog i regionale spejderlejre. Vi ser frem til at fortsætte denne udvikling i de kommende år.
Aftenen bød også på en sød afslutning, da spejderbørnene stod for desserten. De havde selv lavet pandekagedej og stegte pandekager over bål de selv havde lavet, hvilket skabte en hyggelig og autentisk spejderstemning.
Den gode stemning og de engagerede diskussioner gjorde aftenen til en stor succes. KFUM Spejderne i Lørslev ser frem til et nyt år fyldt med oplevelser, udfordringer og fællesskab.
Under generalforsamlingen blev der også foretaget en ændring i grupperådet: Eva Pedersen trådte ud, og Line Sørensen trådte ind. Anne-Marie Petersen bliver ny leder for ledergruppen.
Kfum Spejderne i Lørslev vil gerne takke forældre for et dejlig arrangement, gode samtaler og engagerede børn.
Foto: KFUM.