KFUM-spejderne i Mosbjerg er i fuld gang med at indsamle gode og brugbare effekter til det store årlige loppemarked, der afholdes lørdag den 13. maj fra klokken 11.30 – 16.00 ved Spejderhuset på Mosbjergvej 407.
– Er kælderen fyldt, og kan bilen ikke komme ind i garagen, er det måske tid til en lille oprydning. Vi KFUM-spejdere henter gerne alle “lopperne”, så de kan gøre nytte til det årlige loppemarked. Vi modtager både små og store “lopper”, dog ikke hvidevarer og el-artikler, lyder det fra Allan Nielsen, der kan kontaktes på telefon 22 63 05 57.
KFUM-spejderne håber på, at mange vil donere gode ting og sager, så der kan blive et pænt overskud til spejderarbejdet.