Mandag klokken 11 kommer der nyt, spændende liv i den tidligere Restaurant Bounty i Lønstrup.
Det nye navn er meget passende Restaurant Kælderen, og der er også nyheder bag baren, i køkkenet og på menukortet.
Søs Egelund, som også har Lønstrup Strandhotel & minigolf (hotel Kirkedal), er den nye restauratør på stedet, og hendes svigersøn, Joakim Holm, er bestyrer af Restaurant Kælderen.
– Vi har knoklet, slidt og smagt os frem, og vi glæder os helt vildt til at byde jer velkommen i vores hyggelige kælder i hjertet af Lønstrup. Tag din ven, kæreste, mor eller kollega under armen og kig forbi til en omgang lækkert smørrebrød og en snaps eller to, eller slå dig løs i vores mormormad, der smager af barndom og gode minder.
Restaurant Kælderen åbner mandag den 7. april klokken 11, så kom og hils på og nyd din frokost eller aftensmad. Køkkenet har åbent helt frem til klokken 20.
Se mere om Restaurant Kælderen på Facebook.
