NordsøPosten byder velkommen til Kimmie Vinston Amaliegaard, der netop er begyndt som eventkoordinator-elev hos Hjørring Handel under Event- og aktivitetschef Rikke Ejsenhardts kyndige vinger på Amtmandstoften.
Mandag eftermiddag deltog begge i Hjørring Kommunes stormøde i Hirtshals om turismen i kommunen og i samarbejde med Destination Vestkysten. Turist-erhvervet er vigtigt for turismen – og den anden vej rundt.
Kimmie er 27 år og bor i Vodskov sammen med sin mand og deres et-årige datter.
– Jeg skal være hos Rikke Ejsenhardt de næste to år, og det jeg glæder jeg mig virkelig meget til. Udover at hjælpe til med events, skal jeg på længere sigt også stå for vores sociale medier, så det bliver virkelig spændende.
– Jeg ser frem til et godt samarbejde og glæder mig til at møde Hjørring Handels medlemmer, tilføjer afslutningsvis Kimmie Vinston Amaliegaard.