Sognet søger en kirkesanger, der:
- har en god liturgisk fornemmelse og en bred faglighed inden
for både den klassiske og rytmiske genre
- kan forestå sang, den vokale del af liturgi og menighedssang, ved gudstjenester,
kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter såvel i som uden for kirken
- kan synge solosang ved kirkelige handlinger
- kan lede babysalmesang og tumlingesang
- vil medvirke musisk ved børne- og ungdomsarbejde og kirkens øvrige aktiviteter
- med pædagogisk indsigt og engagement kan videreudvikle kirkernes korarbejde sammen med organisterne
Vi forventer, at du:
- har relevant uddannelse og basisviden inden for kirkemusik og kirkefaglighed
- er udadvendt og har gode samarbejdsevner
- har interesse for Folkekirkens opgave og vil deltage aktivt i menighedslivet
- vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med vores præst, organister,
øvrige personale, menighedsrådet samt frivillige medarbejdere
Vi tilbyder:
- gode og åbne arbejdsforhold med præster, organister og menighedsråd,
der lægger stor vægt på musikkens og sangens rolle i gudstjenesten
- aktive menigheder med en god kirkegang
- et godt samarbejdsmiljø, hvor der er rum til at udvikle sig såvel personligt som fagligt
- mulighed for at være med til at aftale stillingens indhold.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
- Årslønnen aftales inden for intervallet 296.266 kr. – 433.004 kr. (nutidskroner).
Fikspunktet er 303.862 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen.
Rådighedstillægget udgør årligt 22.836 kr.(nutidskroner).
- OK tillæg på 985 kr. (nutidskroner)
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved Tornby-Vidstrup Menighedsråd
- Kontaktperson – Grethe på mail: grethe-olesen@live.dk – telefon 22628792
- Formand – Dorthe på mail: dorthekjaergaard1701@gmail.com – telefon 22342562
Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes til Tornby Menighedsråd
på E-mail: 8466fortrolig@SOGN.DK
Ansøgningen skal være menighedsrådene i hænde senest fredag den 4. august 2023
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34.
Det kan oplyses, at
- der vil blive indhentet referencer
- der vil blive indhentet børneattest
- ansættelse vil ske med 3 måneders prøvetid
Nærmere oplysninger om sognene kan findes på
www. tornby-vidstrup-sogne.dk