Kirsten Hjorth, som ejer Café Peder Most i Tversted, har i denne sommer udvidet service og tilbyder nu også voksenpasning.
– Det er et tilbud om at finde tid til sig selv, hvis du trænger til at koble fra, når din partner måske skal handle. Så kan man efterlade sin partner hos os, og vi lover at passe godt på hende eller ham. Det er gratis at blive passet, og der skal kun betales for det, der indtages!
Kirsten Hjorth inviterer i anledning af hendes 25-års jubilæum med ”Mosten” i Tversted kunder, venner, familie, tidligere medarbejdere, grossister og leverandører til reception og åbent hus lørdag den 13. september, hvor Café Peder Most er vært for lækkerier til maven.
Fra klokken 15 vil et af husets mere eller mindre faste orkestre, Jump and the Blue Note, spille op til fest og hygge.
– Jeg glæder mig til, at vi ses. Du må rigtig gerne på vores Facebook trykke deltager, så jeg ved lidt om, hvor mange der kommer.
Det er i øvrigt muligt at overtage Café Peder Most – se mere her.

Kirsten Hjorth er også en meget dygtig behandler, akupunktør og massør, og har egen klinik, Body-Well, både i Tversted og i Skagen.




