Der er god gang i meget spændende i Tversted i denne tid også på Restaurant Tannishus, hvor værtsparret, Klerly og Åge Vinther, godt kan mærke sæsonens aktuelle ferieuger.
Landets skoler holder jo vinterferie over to uger, og nu er dem langt fra Vendsyssel næsten færdige, og så begynder ferieuge 8 for nordjyderne.
Værtsparret serverer blandt andet Vinterferiemenu søndag, mandag, tirsdag og onsdag med to retter for 150 kroner. Det er cremet vintersuppe med æble og chili og hertil ostecroutons og persilleolie til forret og til hovedret kalve entrecote med sauce Choron, knuste kartofler og grønt.
– Vi har heldigvis allerede haft godt besøg, og vi kan se på bestillingerne, at året tegner godt også med konfirmationer og andre selskaber. Vi glæder os til at tage godt imod gæsterne.
Restaurant Tannishus har åbent alle dage til frokost og aften med en række spændende muligheder og tilbud. Det kan du se mere om i den smarte pixibog om stedet.
I slutningen af det gamle år kunne Klerly og Åge åbne badehotellets dagligstue, som er restaurantens nyeste påhit.
Her er der mulighed for at slappe af i hyggelige omgivelser, læne sig tilbage i de bløde sofaer og nyde alt fra snacks og små retter til lækre drinks, en øl og alle typer kaffe.
– Vi har indrettet dagligstuen i en afslappet og uformel stil. Alle gæster kan føle sig velkomne og godt beværtede, uanset om man kommer for at arbejde og få en lækker kop friskbrygget kaffe, eller man kommer for at nyde et skønt glas vin på en dejlig feriedag. Dagligstuen er for alle.
Dagligstuen fungerede tidligere som et mindre selskabslokale, og efter renoveringen er lokalet nu en åben og integreret del af badehotellet med adgang til dagligstuen både fra receptionen og fra den sydvendte terrasse, altså når vejret er til det.