Der er ingen tvivl om, at torsdagene og weekenderne er de helt store dage for restauratørparret Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus.
Derfor kan de andre hverdage også for mange andre restauratører ofte være et valg mellem at køre med lavt blus eller helt at lukke nogle af dagene.
Der har Klerly og Åge Vinther i denne højsæson valgt en mere offensiv strategi, hvilket blandt andet også muliggøres af, at de faktisk er lykkedes med at have personale til at holde så meget åbent på Tannishus.
Mandag, tirsdag og onsdag frem til den 9. august serverer de nemlig en virkelig lækker tre retters fiskemenu for bare 240 kroner, idet børn under 12 får den for 140 kroner.
![Klerly og Åge præsenterer ny fiskemenu hos Tannishus 2](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/07/Tannishus_4_657x493.jpg)
Forretten er en virkelig lækker rimmet torsk, som altså derfor i et døgns tid har ligget i salt og sukker, med lynsyltet agurk samt rygeostcreme og radise.
![Klerly og Åge præsenterer ny fiskemenu hos Tannishus 3](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/07/Tannishus_2_657x493.jpg)
Dermed er den delikate bund lagt til en ligeså velsmagende hovedret bestående af færøsk laks med frisk spinat i økologisk fløde, sommerens grøntsager samt nye kartofler og appelsin bleure blanc.
![Klerly og Åge præsenterer ny fiskemenu hos Tannishus 4](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/07/Tannishus_1_657x493.jpg)
Derefter er smagsløgene virkelig spændt op til gastronomisk lir, hvilket de til overflod får med desserten, som består af det sødeste chokoladekage med friske jordbær og vaniljeis.
Hverdagene i sommerferien år dermed et gevaldigt løft på Restaurant Tannishus.