Lokalpolitikerne og forvaltningen har som bekendt søsat Den Store Klimarejse i Hjørring Kommune. Samtidig udsender sidstnævnte, som også kalder sig Naturkommunen, nogle små Klima Hacks. Dem kommer vi fluks tilbage til.
Der er vist heller ikke mange borgere udenfor kredsen af sølvpapirshatte, der er i tvivl om alvoren i de udfordringer, der knytter sig til miljø og biodiversitet samt altså måske især klimaet. Derfor må det være på sin plads med et par Klima Hacks til Hjørring Kommune.
Kommunens eget Klima Hack handler i denne uge om blomster, som groet i drivhus har en udledning på 1 til 5 kg CO2. Køber du en buket med 10 blomster om måneden, svarer det altså årligt til den samme CO2 udledningen som en tur retur flyvetur til Paris. Planter i urtepotter, der vokser i årevis, er derfor langt mere klimavenlig, konkluderer man hos Hjørring Kommune.
Netavisens egne Klima Hacks nedenfor er måske ikke så meget gode råd, men mere en forundring over oplagte steder, hvor der snarest muligt burde gøres langt mere i Hjørring Kommune. Lad os derfor starte med Nordværk, som er delvist ejet af lige præcis Hjørring Kommune, hvis såkaldte Klima Hacks netop er små råd angående affaldssortering og tips til nedsættelse af udledning af CO2. Det er super fint, idet hovedparten af borgere som ligeledes antydet givetvis også vil det bedste og uden protester sorterer i fire eller flere spande under håndvasken og i indkørslen, samt kører på genbrugspladser og afleverer i de respektive containere rundt omkring i hele Hjørring Kommune.
Derfor burde Nordværk måske også selv tage større ansvar, men gør de det? På Miljøvej i Hjørring kører der angiveligt hver dag året rundt velsagtens noget i retning af 40 diesellastbiler ind og ud ad porten til ressourcehal, energianlæg og genbrugsplads. På genbrugspladsen kører en stor dieseldrevet gummiged, som bruges til at samle skraldeposer fra diverse stativer på pladsen og til at komprimere affald i diverse containere.
Haveaffald flyttes også med gummigeden op i diesellastbil og køres til Miljøanlæg Rønnovsdal syd for Hjørring, hvor endnu en dieselgummiged igen flytter rundt på hele svineriet. Når det så er blevet til kompost, læsser gummigeden det nok en gang på lastbil og kører det tilbage på genbrugspladsen, hvis vi har forstået arbejdsgangen korrekt. På det her område trækkes kommunens klimarejse altså nærmest af et osende diesellokomotiv. Når der skal laves noget i kommunalt regi, er det mon så billigste udbud, eller tænkes der også over diverse firmaers klimapolitik?
En anden ting, der er lidt uforståelig er grøn energi og solcelleparker. Hvorfor skæmme natur og tage dyrkbar jord ud af drift? Kunne det tænkes at være smartere at bruge pengene på at sætte solceller op på diverse flade virksomhedstage og offentlige bygninger? Der kan hurtigt findes flere hundrede kvadratmeter. Findes der juridiske udfordringer, må lokalpolitikerne jo gribe fat i deres partifæller og kammerater i Folketinget.
Endelig er der hele problematikken med sandfodring langs kysten, hvor tungt lastede sandsugere fra Rohde Nielsen sejler i pendulfart mellem Hirtshals og Lønstrup. Har nogen regnet på klimabelastningen ved den metode? I så fald kunne den udregning være interessaant at se. For slet ikke at snakke om de tonstunge lastbiler med sand gravet op ved Pelles Strand til aflæsning i Lønstrup.
Hvis noget i ovenstående er helt ved siden af klimaskiven, vil jeg med største glæde korrigeres, men ellers er der måske lidt at handle på for byrødderne. Lad under alle omstændigheder dette være dagens Klima Hack til Hjørring Kommune.
Niels Skipper er indehaver af samt redaktør og skribent på NordsøPosten. Klummen ovenfor er alene udtryk for skribentens egen holdning.
avisen er utrolig Borgelige i form af Politik
Du kunne jo producere nogle ikke borgerlige udfald. Som Du antyder. Der er ofte mere en mening en ting.
Så kan man snakke og vælge derefter på et mere oplyst grund.
Jeg skriver fx på Ukraine. Når Russerne skriver om Denmark, så kan Jeg ikke genkende mit eget land, og Jeg bor her.
Det er vist indenfor skiven alt sammen. En ting mangler. Vi har fået 2 grønne containere i stedet for en.
Producerer vi dobbelt er affald nu.
Det må da være lettere at tømme 2 små eller få tømt hveranden uge,