Politikerne er flittige talere ved Sankt Hans, hvilket også gælder socialdemokraten Thomas Klimek, der igen i år holder båltale ved spejderhuset på Troldnæsvej i Lørslev.
Det er torsdag den 23. juni klokken 19, men allerede klokken 18.30 tændes grillen, hvor der serveres en gratis pølse med brød til børnene. Der vil være salg af samme samt øl og vand på pladsen.
Efter talen tændes bålet.