– Branden er slukket, og vi er kørt hjem.
Sådan lød meldingen tidligere denne fredag fra indsatsleder Dennis Møller Hovn til TV2 Nord.
Den store naturbrand i klitterne ved Tornby Strand har brændt et område på størrelse med 1-1,5 fodboldbane af.
Årsagen til branden skal formentlig findes i noget fyrværkeri.
Omkring klokken 23 havde Nordjyllands Beredskab slukket de sidste flammer store flammer.
– I cirka en time efter gik vi og holdt øje med området, mens vi pakkede de mange slanger sammen. På den måde kunne vi slå flammerne ned, hvis de blusses op, forklarer Dennis Møller Hovn til TV2 Nord.
Herefter blev tre såkaldte brandvagter tilbage og holdt øje med området indtil omkring klokken 02:00.
Omtrent 16 mand har været med til at slukke branden og Nordjyllands Beredskab ved Thisted var endda blevet aktiveret.
Foto: Simon Mølgaard.
Kilde: TV2 Nord.