Af Christian Borrisholt Steen
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Foredragsholder
Forleden dag kunne man i Berlingske Tidende læse, at mange forældre i dag ”skåner” deres børn og unge mennesker for det at have et fritidsjob. Jeg er dog ret overbevist om at ordet “skåne” er et helt forkert udtryk at bruge om den udvikling. Efter min bedste overbevisning, så skåner forældre ikke deres børn og unge, de snyder dem snarere for en helt oplagt og vigtig mulighed i livet.
Jeg tror det har stor betydning for vores indstilling til det at arbejde og for vores forståelse for værdien af at være en del af et kollegialt arbejdsfællesskab, at man også i løbet af skoletiden og i forbindelse med sin uddannelse, får mulighed for at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og med forskellige typer af arbejde og arbejdsfællesskaber.
Personligt ville jeg ikke have været de forskellige arbejdsfællesskaber foruden, som jeg har haft mulighed for at være en del af – allerede i min folkeskoletid – hos den lokale tømrermester, hos postvæsenet, hos Aldi og som alt-mulig-dreng på naboens maskinstation. Det har alt sammen været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.
Først og fremmest har jeg fået en kæmpe respekt for de mange danskere, som ikke bare nogle timer undervejs i deres skoletid, men i hele lange arbejdsdage igennem et helt arbejdsliv, udfører manuelt og ofte hårdt, fysisk arbejde. En forståelse og empati, som ikke var en del af skemaet i hverken folkeskolen, handelsskolen eller på universitetet.
Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har mere end fire ud af ti danskere i dag et fysisk krævende arbejde og det er lidt som om, at de mange danskere ofte glemmes i den offentlige debat. Det gælder fx når SVM-regeringen taler om, at vi alle sammen skal arbejde længere. Jeg kan ikke helt befri mig fra den tanke, at det også har noget at gøre med, at mange af dem, der sidder på Christiansborg og laver regler og politik har gået rigtig mange år i skole – men måske ikke har haft et stykke reelt manuelt arbejde undervejs og som derfor ikke har den fjerneste anelse om, hvordan det er at møde klokken 7 og knokle igennem til klokken 15.30 – eller senere.
Grundtvig skrev engang, at vi må kunne gribe, før vi kan begribe. Jeg synes, der ligger en stor sandhed i de ord. Måske har vi i jagten på lange uddannelser og drømmen om videnssamfundet glemt den egentlige betydning af ordet ‘knowhow’. Det er ikke nok at vide, man må også kunne noget, vide, hvordan man gør.
Denne forskel får man for alvor blik for, hvis man løfter blikket fra skolebøgerne for en stund, og bevæger sig ud i arbejdslivet. I grundskolen gerne i form af et fritidsjob og på de videregående uddannelser gerne i form af et projektsamarbejde med en studierelevant virksomhed eller organisation.
Christian Borrisholt Steen (f. 1977 i Hirtshals). Debattør, foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Cand.mag. i samfundsfag og psykologi fra Aalborg Universitet. Aktuel med foredragene ”Menneskesyn på spil” og ”Køn og identitet”. I sin tidlige ungdom fejede han skidt hos Hirtshals Tømrer-Snedker og spulede gyllespredere hos Maskinstationen Hedelyst.
godt indlæg