Af Lone Marie Nedergaard
Hvis der er noget, der vitterlig spænder ben for dig som menneske, så er det at sidde i skjul bag din profil på Facebook eller andre sociale medier, og benytte hver en lejlighed til at få vist, at du holder Janteloven i din venstre hånd, mens du kommenterer andre menneskers opslag eller holdninger med din højre hånd på tastaturet.
Når Janteloven er en bibel?
Hvis dit formål med at kommentere andres holdninger er at få vist, at de ikke skal tro, de er noget… når du har brug for at demonstrere, andre ikke skal tro, de er mere end dig…når du taler ned til andre for, at de ikke skal tro, de er klogere end dig….når du griber til nedladende ord, fordi du alle steder får følelsen af, at andre bilder sig ind, at de er bedre end dig…eller når du har et behov for, at andre ikke må tro, at de er mere end dig…så sker der det, at en anden kraft tager over. Så er grænsen til mobning og udskamning næsten usynlig.
Så får det at sidde bag skærmen og kommentere på andres ord og holdninger et formål, nemlig at ingen for Guds skyld må få den tanke, at de dur til noget, de må ikke tro, at nogen bryder sig om dem, og de må for alt i verden ikke tro, at de kan lære dig noget.
Er du dum eller hva’?
Hvem har ikke prøvet at blive jordet i en debat på facebook…få at vide, man er dum i hovedet, ikke forstår en skid, er skingrende skør, naiv, blød i bolden. Jeg har prøvet det mere end én gang. Og jeg fandt ud af, at uanset hvor forsigtigt, velovervejet eller diplomatisk, jeg gav udtryk for min holdning, så blev jeg jordet af mindst ét menneske, som sad med Janteloven i sin ene hånd, mens han/hun skrev med den anden, hvilken håbløs idiot jeg var. Så jeg er stoppet med at give min mening til kende.
Og det betyder jo, at Jantelovs-folket har vundet retten til at deltage i offentlige debatter blandt os almindelige mennesker. Men det er ikke min pointe med denne klumme at vise min bekymring for værdien af den mangfoldige demokratiske debat. Min pointe er, at mennesker, som kommenterer på andres holdninger gennem mobning og udskamning, de faktisk som oftest er dem, der har aller mest brug for at mærke, at de ikke er alene.
Det er dem, der har aller mest brug for et kram og for at få at vide, at der er nogen, der holder af dem. Og er det i grunden ikke fuldstændig grotesk, når nu de i så høj grad har brug for at lufte deres foragt for alle, de ikke er enige med, at de faktisk selv går rundt med en følelse af at mangle anerkendelse, forståelse, imødekommenhed…
Påståelighed har fanden skabt
Man bliver aldrig større af at stille sig ovenpå andre…
Man bliver aldrig mere respekteret, fordi man er den, der kan sige de grimmeste ord…
Det er på ingen måde svært: Når du er modig nok til at turde lade dig udfordre og inspirere af andres holdninger og argumenter, stærk nok til at tage en ligeværdig debat med respekt for, at andre kan have en anden opfattelse af verden, end du har, så er du et menneske, der fortjener respekt.
Og så er du ved Gud også noget nemmere at elske. I en verden med så meget ufred, så er det slet ikke dårligt, at være en af dem, der bidrager til respekt mellem mennesker, giver plads til forskellighed og sender et smil også til dem, de ikke deler synspunkt med.
Kærligst
Lone Marie
Lone Marie har den vildeste mellemmenneskelige livserfaring.
Hun har derfor valgt, at hendes levevej er at skabe og afholde kurser, workshops og foredrag om alt, der omhandler at mennesker slår sig på hinanden og på livet.
Lone Marie har desuden ansigt til ansigt samtaler med mennesker, der har valgt at få ryddet op i sit indre, og få øje på hvordan livet har formet sig for dem, og hvordan de kan skabe en tiltrængt forandring ved at tage ansvar for mest sig selv.
Alt dette laver hun fra Århus til Skagen under navnet GRIB.
Du kan læse flere af Lone Maries klummer på NordsøPosten