Af Christian Borrisholt Steen
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Foredragsholder
De fem fremtrædende Venstrefolk, nordjyske Marie Bjerre og Mads Duedahl, samt partifællerne Linea Søgaard-Lidell, Morten Dahlin og Christoffer Lilleholt har med bogen ”Må jeg være fri” sat sig for at gøre op med det de kalder for systemstaten, som de mener efterhånden er altopslugende og omklamrende.
Men først og fremmest har de med bogen ”Må jeg være fri” genstartet den idépolitiske debat i Venstre – og det er i dén grad tiltrængt. For mig at se, så har netop idédebatten i Venstre levet en mere eller mindre hensygnende tilværelse de seneste 30 år. Der er således ikke for alvor gjort noget ved den ideologiske- og idépolitiske debat i Venstre siden Anders Fogh Rasmussens ”Fra socialstat til minimalstat”, der udkom tilbage i 1993.
I ”Må jeg være fri” peger forfatterne på, at systemstaten efter deres mening har sat både fællesskabet og den individuelle frihed under pres og de peger helt konkret på syv systemfejl, som blandt andet handler om, at systemstaten svigter de svageste, at systemstaten gør os syge og at systemstaten lider af volumensyge.
I bogen er der en lang række eksempler på områder, hvor systemstaten efter forfatternes mening har slået fejl. De unge Venstrefolk peger blandt andet på folkeskolereformen, som de mener har lagt så meget beslag på børn og unges fritid, at de hverken har tid til foreningsliv eller fritidsjob. I bogen tager de fem forfattere også et interessant opgør med den nye karakterskala og beskriver, hvordan skalaen understøtter en skadelig nulfejlskultur.
I bogen kommer de fem Venstrefolk også med en række eksempler på ”gratis-ydelser”, som de ikke mener, at systemstaten bør stå for. Jeg er enig langt hen ad vejen, men når der fx peges på kommunalt betalt parterapi som et eksempel på en unødvendig ”gratis-ydelse”, savner jeg måske lidt, at forfatterne også havde blik for, at der naturligvis er en klar sammenhæng mellem et velfungerende frivilligt, forpligtende fællesskab i familien, som forfatterne hylder i starten af bogen og så et ditto velfungerende arbejdsliv.
Men alt i alt er ”Må jeg være fri” en værdig arvtager til Anders Fogh Rasmussens systemkritik fra 1990´erne og de fem forfattere leverer med afsæt i Venstres liberale rødder et fint liberalt bud på en fremtid med mere frihed i fællesskab.
Christian Borrisholt Steen er født og opvokset i Hirtshals og var i perioden 2012-2018 medlem af Det Etiske Råd. Han har flere gange bidraget til debatten om politik og kultur på NordsøPosten – senest med en anmeldelse af ”Den sidste rustbanker” om det nordjyske folketingsmedlem Bjarne Laustsen, som er skrevet af Laustsens partifælle Rasmus Prehn:
