Nytårsdag, tømmermænd og fedtet fastfood hører for rigtig mange sammen, og det er der ingen tvivl om ved McDonald’s, hvor der var kø også i Hjørring.
Pia Johansen, som er supervisor i McDonald’s-kæden, var også mødt ind til dagens travle dag.
– Det er dagen, hvor der kræves noget helt særligt af vores medarbejdere, siger hun.
Køerne har været rigtig lange rundt omkring til det populære drive-in ved McDonald’s, men Pia Johansen vil alligevel ikke helt ud med, hvor stor omsætningen er her 1. januar.
– Det er en rigtig god dag for os – en af de bedste dage, vi har om året, siger hun.
Med de høje smittetal, der lige nu er i Danmark, er det også vigtigt, at de siddende gæster får vist deres coronapas.
– Jeg føler ikke, at det er nogen udfordring for os, det er en del af hverdagen efterhånden. Vi tager det, som det kommer, siger Pia Johansen.
Foto: Presse-fotos.dk.
Kilde: TV2 Nord.