Fra mandag morgen må de tre ældste årgange på Hirtshals Skole gå ud i byen for at handle i de to store pauser, hvilket de har taget bestik af hos Kødboxen i Runddelen.
– Vi har knoklet med nyt koncept de sidste dage for at tilbyde god, hjemmelavet og lækker mad til fair priser. Vi starter med nedenstående og vil komme med flere ting i den kommende tid, lyder det fra Jan Hansen.
Det betyder desuden, at Jan Hansen åbner dørene kl. 9.30 hos Kødboxen.
Skole salat med brød og dressing – 25 kr.
Skole Sandwich med lækkert fyld – 25 kr.
Hjemmelavet Pizza Slice – 20 kr. (kun i 11.30 pausen)
Rugbolle med luksus pålæg – 30 kr.
Sælges kun i de to pauser til skolens elever. Inden længe vil disse skoletilbud dog også komme på butikkens webshop, så du kan bestille og betale dagen før, hvis det ønskes.
– Vi glæder os til at servicere de mange dejlige elever på skolen og ser frem til ekstra liv i disse tidsrum, slutter Jan Hansen.