Af Jens Lund Madsen
Kølemadsen A/S
”Hej Skat. Jeg smutter lige en lille tur til Shenzhen i Kina, og udfører arbejde på en gastanker. Er hjemme om 14 dage.”
32 dage senere landede jeg ved midnatstid i Aalborg, og måtte kæmpe for at holde glædestårerne tilbage, da alle mine 3 dejlige piger og hustru stod klar med hjemmelavede velkomstskilte og knus.
Jeg blev via en lokal agent indlogeret på det gode hotel Aden Select, der ligger lige ved indgangen til ”Sea World”, som er en imponerende bydel, med fantastiske restauranter og shoppingmuligheder.
Dagligt kombineret springvands-, musik- og lysshow midt på pladsen, i en stor pool, hvor man da også lige har placeret en kæmpe yacht, der både fungerer som restaurant og hotel.
Når man skal til Kina og være, så må dette være ét af de mest fantastiske steder at opholde sig.
Vil man frem i Kina, så må man skubbe og mase en smule, ellers står man helt stille. Der er ingen, der bliver sure over, at man lige giver en lille skuldertackling for at komme frem i køen. Det samme gælder i trafikken, hvor der også mases og presses, og ingen ukvemsord og strækken midterfinger over det. Det er helt normalt at man kører frem og spærrer 3 kørebaner for at vente på, at fodgængerne bliver færdige med at krydse vejen. Heller ikke her oplever man irritation eller anden form for road rage. Det er igen fuldt ud accepteret.
Tålmodighed har kineserne ikke. Den manuelle knap til at lukke døren i elevatoren er helt slidt ned, og på de 3 sekunder, det tager, før døren lukker af sig selv, oplevede jeg, at man kunne nå at trykke 12 gange på knappen, med et lille bip hver gang for at vedkommende var sikker på, trykket var registreret. Det morede jeg mig en del over at være tilskuer til.
Mit arbejde foregik på You Lian Dockyards på en gastanker med adskillige køleanlæg i forskellige størrelser og til mange formål. Det er en værfts-ø, hvor der dagligt sejler 2 færger med arbejdende folk til og fra øen.
Andetsteds er der transportfærger til biler og større forsendelser, der sejler mellem øen og fastlandet.
Jeg fik udleveret en cykel første dag, og det gik strålende med at komme frem og tilbage fra tørdokken, hvor skibet blev vandblæst og malet.
Et stort skilt, vi kørte forbi hver dag med ordene Time is money – effeciency is life, fortæller meget godt indstillingen omkring arbejdsgangene på værftet og generelt i Kina.
Om det helt er effektivt, vil jeg gerne stille mig tvivlende overfor, for der blev godt nok lavet meget, hvor det efterfølgende skulle laves om eller på anden måde repareres. Hvis man ikke har tid til at lave det ordentligt første gang, hvordan skal man så finde tiden til at lave det om?
Der var en smule sprogmæssige barrierer, når man skulle kommunikere med andre end de formænd, der var på skibet hver dag. De kunne også være svære at forstå, og man kunne ikke helt stole på de ja’er, man fik, men når først værftsfolkene gik i gang, så var det meget effektivt.
På min cykel til og fra skibet gik mine tanker tilbage til et børneprogram, som jeg var helt vild med som knægt. Fraklerne, der var dukker og boede i grotter i Frakelland, hvor de smæskede sig i sukkerrør som Duserne byggede af. Tankerne kom, når jeg så, hvor imponerende stilladser (sukkerrør fra Duserne), der prydede skibene langs kajen i en sådan grad, at man mildest talt blev imponeret. Der er billeder af de fantastiske måder, stilladserne er bygget på.
Jeg vil ikke bruge så meget tid på det tekniske i mine arbejdsopgaver, men jeg fik trykprøvet anlæggene og fik repareret rigtig mange lækager ombord.
Vi havde næsten samtidigt med dette job gang i 2 andre skibe fra samme rederi i Tyrkiet og i Dubai. Næste opgave bliver her i maj i Tyrkiet eller i Portugal.
