Til Nordic Seafood’s hovedkvarter i Hirtshals søger vi en person med erfaring i eller interesse for fødevaremærkning og etiketfremstilling til produktion.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med mærkningsregler og fødevaredeklarationer. Det vigtigste er dog, at du har interesse for dette arbejdsområde og kan se værdien i denne nøglefunktion. Så sørger vi for den nødvendige
oplæring.
Om jobbet
Du bliver en del af et labelteam på i alt 3 medarbejdere. Teamet varetager opgaver vedrørende kvalitetssikring af teksterne på vores etiketter i
forbindelse med deklaration af næringsværdier mv. Labelteamet har en vigtig opgave i at sikre, at tekster og andre grafiske elementer på vores
emballager overholder EU- og dansk lovgivning.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
• Oprettelse af etiketter
• Korrekturlæsning af layouts og tekster
• Håndtering af kundespecifikke etiketter
• Kontakt til leverandører og kunder
• Oploade masterdata til produktdatabasen GS1
• Oprettelse af varenumre på baggrund af specifikationer fra vores QC-afdeling
• Registrering og arkivering af opgaver
Om dig
Vi søger en kollega, der er hurtig til at lære nyt og er nysgerrig på nye udfordringer. Struktur og kvalitet er fremtrædende i din DNA, og du trives
med skarpe deadlines. Du er detaljeorienteret og stiller krav til dig selv om et højt kvalitetsniveau. Du motiveres af en hektisk hverdag, hvor du
med din positive tilgang formår at bevare roen og overblikket.
Da du får en bred kontaktflade, er det desuden vigtigt, at du er vant til at agere og navigere på tværs i en organisation.
Vi er på udkig efter dig, der
• er løsningsorienteret og ikke bange for at tage ansvar
• har super gode IT kundskaber. Kenskab til InDesign vil være et plus
• behersker engelsk mundligt og skriftlig, men også meget gerne andre sprog
• trives med opgaver, der kræver overblik, struktur og systematik
Vi tilbyder
Nordic Seafood tilbyder en alsidig hverdag i en virksomhed, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget. Du kan læse mere om os
på www.nordicseafood.com
Stillingen er på 37 timer om ugen med opstart hurtigst muligt. Vi aflønner efter erfaring og kvalifikationer plus pensionsordning og helbredssikring.
Interesseret?
Vi indkalder til samtaler løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger. Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den
16. oktober 2020 via job@nordicseafood.com
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Dorte Bødker på telefon 29489810.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om virksomheden
Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden.
Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber bl.a. i Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, England, Holland, Belgien, Kroatien og Rusland. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og stort fryselager.
Koncernen beskæftiger mere end 170 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK. Koncernens hovedaktionær er Nippon Suisan Kaisha Ltd. i Japan, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.
Kilde: Jobindex.dk.