Er du glad for at synge og har lyst at være med i et godt og hyggeligt fælleskab, er kirkens voksenkor sikkert lige noget for dig.
Koret mødes hver mandag kl. 19 til 21.30 i Hirtshals Kirke, hvor de først synger sammen og derefter slutter aftnerne med skønt samvær om en kop kaffe i Kirkecenteret.
Koret synger et bredt repertoire af 3-4stemmige sange og salmer. Du behøver ikke at kunne noder for at være med, kun glæden ved at synge sammen med andre. Koret ledes i fælleskab af kirkens organist, Anton Schmidt-Jakobsen og Børne- og diakonimedarbejder Bente Nedergaard.
Koret begynder den nye sæson mandag den 29. august 2022. Der er for tiden godt 20 medlemmer i koret, men de har både plads og hjerterum til mange flere. Det er gratis at være med.
Du kan eventuelt høre mere om koret hos Anton på tlf. 2171 8814. Du er også meget velkommen til bare at møde op mandag den 29. august kl 19 i Hirtshals kirke.
De nuværende medlemmer glæder sig til at se dig!