Danmarks Vilde Natur Nordjylland gentager succesen – og hvis ikke du nåede det i marts, kan du nå det nu, hvor man igen tager til Råbjerg Mose. Turen er lørdag den 22. juni kl. 10 til 14 og åben for alle interesserede.
Denne gang skal deltagerne se Råbjerg Mose i sommerklæder, men stadig en super god idé, at have de vandtætte støvler på.
Arrangørerne håber blandt andet at kunne se hedepletvinge, men der er ingen garantier, da det er i slutningen af deres flyveperiode.
Aage V. Jensens Naturfond vil fortælle om Fondes arbejde i mosen og hvordan forvaltningen med helårsgræsning har en positiv effekt på antallet af blandt andet gøgeurter (som forventeligt også blomstrer, når vi kommer forbi) – samt hvilke nye levesteder og antallet af arter som øges med tilstedeværelsen af græssende dyr.
Kom og bliv klogere – som sagt er der allerede helårsgræssede skotsk højlandskvæg og konik-heste i Råbjerg Mose. Formand og dyreholder Søren Pedersen fra Tannisbugt Natur og Vandplejeforening (TNVP) vil fortælle om dyrenes trivsel og de udfordringer, som kan opstå.
Så har I spørgsmål omkring dyreholdet, så tag dem gerne med og få dem drøftet, da vidensdeling er vigtigt – også for dem af af deltagerne, som skal klædes på til arbejdet i bestyrelserne for de respektive kommende Naturnationalparker.
I Råbjerg Mose kan der opleves flere naturtyper som udover fattigkær mose også byder på nordatlantisk klithede og et formidabelt rimmer og dobber landskab – så kom meget gerne med på tur.
Området minder egentlig noget om NNP Tranum/NNP Læsø og NNP Hanstholm, så et besøg her kan give et fingerpeg om, hvordan de kommende Naturnationalparker kan udvikle sig til – hvis forvaltningen med vildere natur altså får lov.
Tilmelding senest 20. juni enten via Facebook invitationen eller til Søren Rosenberg, s.rosenberg@bbnpost.dk , mob 30 24 18 34.
Praktisk info: Mødested er Blæsbjergvej 9, 9982 Ålbæk.
Find mere information om Råbjerg Mose og Aage V. Jensen naturområde i Vendsyssel.