Erik A. Krage: Kommunalpolitisk symptombehandling

Af Erik A. Krage
N. C. Jensensgade
Hirtshals

Problemerne omkring de mange tomme lejligheder i Hirtshals, senest udmøntet med ministerbesøget i sidste uge tager sit udgangspunkt i regnearksfremskrivninger af befolkningsudviklingen i byen og isoleret set er der intet galt i disse beregninger, MEN jeg er af den opfattelse at hele problemstillingen er vendt på hovedet og mere afspejler en helt forfejlet indsats fra det kommunalpolitiske niveau siden kommunesammenlægningen.

Når jeg i overskriften kalder det kommunalpolitisk symptombehandling, skal det ses som et udtryk for at hvis vi fortsat gør i morgen som vi gjorde i går, vil vi med garanti ikke opnå bedre resultater end dem vi ser i dag.

Sagt med andre ord: Hvis ikke vi ændrer politikken radikalt vil vi inden for overskuelig tid kunne rive næste portion af lejligheder ned. Som i alle andre forhold her i livet er man nødt til at årsagsbehandle fremfor at symptombehandle. Det her tilfælde vil sige at man for mange år siden skulle have påbegyndt at interessere sig for det faldende indbyggertal i byen og gennem en række aktiviteter bidraget til at vende udvikling til igen at få en øget bosætning i byen. Jeg skal senere i indlægget redegør for nogle af de tiltag der kunne iværksættes.

I dag pendler der langt over 2000 mennesker ind til Hirtshals hver dag for at arbejde men bor andre steder, mens der kun pendler langt under halvdelen ud af byen, altså mennesker der bor her, men arbejder andre steder.

Der er således rigelig med potentielle ”kunder” at henvende sig til. Det skæve forhold mellem folk der arbejder her og bor et andet sted er efter min opfattelse et udtryk for den manglende politiske bevågenhed omkring den problematik vi er vidende til i dag. Der gøres intet for at øge bosætningen. Kommunalbestyrelsen satser helt åbenlyst på at folk skal bo andre steder i kommunen.

Mange vil sikkert protestere og sige at den manglende bosætning kan der ikke gøres noget ved. Det er udviklingen. Unge familier gider ikke at bo i Hirtshals. Andre steder i kommunen kunne man med rette fremføre de samme argumenter for netop deres by. Jeg mener dog at der netop i Hirtshals er et stort og uforløst potentiale som ikke findes mange andre steder i kommunen – ej heller i Hjørring by.

Kombinationen af havnen og de mange aktiviteter der foregår her, sammen med en øget satsning og udvikling af turismen burde være prioriterede indsats- og investeringsområder i højere grad end tilfældet er i dag. Her kunne vi samlet set gøre den fælles kage endnu større. MEN i stedet fornemmer jeg at der er et flertal i kommunalbestyrelsen der er mere optaget af at vi får for lidt fra udligningsreformen.

Der hvor Hjørring Kommune kunne bidrage til at vende udviklingen var helt specifikt at bakke op omkring det at få lavet en Masterplan for Hirtshals. En plan, hvor man med en reel borgerinddragelse i udformningen kunne skitsere dels en udvikling af de fysiske rammer men nok så vigtigt en plan, der kunne komme med bud på hvordan man vender den negative befolkningstilvækst. Det er ikke nok med de obligatoriske høringsrunder, som traditionelt set er det værktøj som man benytter sig af for at tilgodese demokratiet. Efterfølgende kan man så gøre som man lyster.

Et væsentligt element hvis ikke det vigtigste hvad angår de fysiske rammer er Vesthavnens helt eller delvise indlemmelse i byen samt opførelsen af attraktive ældreboliger i den centrale del af Hirtshals.

Ældre der i dag sælger deres parcelhus i Hirtshals ”tvinges” nærmest til Hjørring grundet manglen på tidssvarende centralt beliggende ældreboliger.

Herudover kunne man politisk arbejde for at vi fik enkelte af de erhvervsuddannelser på EUC Nord, der er målrettet vores hovederhverv forankret i Hirtshals (bl.a. Fishtech- og Trawl- og Netmontør uddannelserne). Der er masser af lokaliteter der uden videre kunne bruges til dette formål, og samtidig give byen lidt af de fordele det medfører at være en uddannelses by.

Helt afgørende er det, at man politisk taler Hirtshals op i stedet for at tale Hirtshals ned, og aktivt sender signalet om at Hirtshals er en dejlig by, ikke kun for turister og nordmænd. At byen faktisk har meget at byde på HELE ÅRET. Paradoksalt nok burde vi vel få mere ud af de årligt tilbagevendende begivenheder som Naturmødet, Musik under trappen og Fiskefestivallen end blot de festlige dage hvor det foregår.

Det er min klare opfattelse at ”en bæredygtig erhvervsudvikling for hele byen går igennem en øget bosætning”. Så derfor SKAL vi have gjort noget ved det faldende indbyggertal.

Det er dog ikke en opgave som alene løses fra politisk hold. Vi har som lokalbefolkning også en andel i at løse denne opgaven, og med fare for at blive udskældt vover jeg dog alligevel pelsen ved at påstå at der er for lidt sammenhold på tværs af organisationer og foreninger – vi spilder for mange ressourcer ved at pleje særinteresser – og ved at modarbejde hinanden! Sagt med andre ord: Det er vanskeligt at opnå fælles fodslaw i Hirtshals.

Det skal vi arbejde på at blive bedre til. For skal vi lykkes med at vende den negative befolkningsudvikling vil det være nødvendigt også at iværksætte en række lokale tiltag der skal sikre at vi bliver meget bedre til at tage imod tilflyttere for også af den vej at få fortalt den gode historie om vor dejlige by.

Andre mindre samfund er lykkedes med det – det burde vi også kunne i Hirtshals.