Fairy Hills spiller fredag den 15. marts kl. 19 i Ugilt Kirke.
– Vi spiller reels, jigs, og hornpipes og synger både kendte og mere ukendte irske sange. Vi er tre erfarne musikere, men med forskellige baggrunde. Vores samarbejde om den irske musik startede for 8 år siden, og vi har i de forløbne år spillet en del koncerter især her i Vendsyssel, fortæller Kaj Bertelsen, som mange har haft til musik på Ulvkærskolen og Hirtshals Skole.
Fairy Hills består af Mats Lindblad: guitar, mandolin og bouzouki. Rune Skjold Mikaelsen: trommer. Kaj Bertelsen: harmonika, guitar, tinwhistle og sang.
Billetsalg 50 kr. Ingen forudbestilling.
Billetsalg ved indgangen.