Søndag den 1. december kl. 19.30 er der koncert med Hjørring Kammerkor i Sørig Kirke.
Vi fejrer julens komme denne 1. søndag i advent med en koncert, hvor Hjørring Kammerkor
deltager med en flot koncert, fortæller organist Alena Jespersen.
Koret har eksisteret siden 1978. Korets dirigent siden 2003 har været Anne Mette Vennegaard. Hjørring Kammerkor er et blandet kor med omkring 30 sangere, der kommer fra store dele af Vendsyssel.
Musikken, der synges, er stemningsfulde både gamle og nyere julesange og danske julesalmer. Der bliver også mulighed for at synge sammen med koret i fællessalmer for kor, menighed og orgel.
Koncerten bliver kort fortalt fuld af musik. Og efter koncerten er der kaffe i menighedshuset.
Alt er ganske gratis!