Er du til guitarrock og sange om “Færgemanden”, “Jim & Joe” og ikke mindst om den eneste ene “Johnny the blues” så lad det 5 mand store Johnny Madsen Tribute tage dig med en tur til Vestjylland og ind i Madsens forunderlige musikalske univers.
Der er lagt en masse energi i det her projekt, og der er brugt mange timer i øvelokalet for at finde den helt rigtige lyd – der er kort fortalt kælet for detaljerne i Johnny Madsen Tribute. Johnny Madsen Tribute er nemlig 5 erfarne folk fra det Nordjyske musiker-miljø som igennem mange år har arbejdet sammen i mange forskellige sammenhænge.
Du vil opleve indlevede guitarsoloer og den helt rigtige stemning når drengene ruller sig ud og den første akkord bliver slået an. Lige som når originalerne spiller, så ryger anekdoter og historier hen over scenen i pauserne mellem numrene, historier om et langt liv i musikbranchen som drengene har delt i bands, hvor de har spillet sammen i mange år.
Livet på landevejene, øvelokalet og scenen giver helt automatisk en ganske speciel omgangstone eller “værkstedshumor” om man vil, herlig at lytte til og grine med på.
Det er den 28. marts kl. 20 i Musikladen ved Lønstrup.
Pris: 275 kroner.
Musikladen
Vennebjergvej 283
9800 Hjørring
+45 30 24 93 70