Frivillighed er tydeligvis en oplagt hjertesag for filialdirektør
– De frivillige er limen i rigtig mange kulturinstitutioner, fritidsklubber og foreninger. Uden de frivillige vil vi ganske enkelt mangle positive fællesskaber for os selv og hinanden, fastslår Betina D. Jensen.
Filialdirektøren sendte derfor også en stor tak til Frivilligcenter Hjørring for at tage sig godt af de frivillige sociale foreninger i Hjørring Kommune, da hun forleden overrakte en check fra Nordea-fonden.
Hendes håb er i sagens natur, at midlerne kan gavne lokalt og de frivillige til september kan holde en velfortjent fest for 400 frivillige i Hjørring Kommune.
– En STOR TAK til alle jer, der er frivillige her og der og alle vegne. Det er JER, der gør det muligt, sluttede Betina D. Jensen.